Annonce
22. nov. 2025
Af Luise Marie Bekker

Bubber revser Jul på Alpehotellet: Det er en falliterklæring

Bubber forstår ikke, at "Jul på Alpehotellet" overhovedet er blevet til.
Bubber forstår ikke, at "Jul på Alpehotellet" overhovedet er blevet til.
Foto: Foto: Søren Jul Lamberth og TV 2
Annonce
Bubber synes, det er som at glo på, at maling tørrer, når han ser "Jul på Alpehotellet" med tv-kollegaen Lene Beier.

Knap 400.000 mennesker har ifølge Nielsens seertal set det første afsnit af "Jul på Alpehotellet", hvor Lene Beier, manden Anders og resten af familien og de ansatte på Hotel Edelweiss knokler med at få hotellet klar til årets julegæster.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

En af dem er Bubber.

Men højst sandsynligt ikke fordi, han har haft lyst til det - nok mest fordi, han skulle tale om det i Radio IIII's program "Vi ser på det" med Mikkel Lind Sorgenfrey som vært.

Bubber er mildest talt ikke fan af "Jul på Alpehotellet".

- Jeg synes, det er en falliterklæring i forhold til at lave fjernsyn. Det er laveste fællesnævner. Det er trist. Jeg sidder og bliver utålmodig. Jeg kan slet ikke vente, til det sluttede! Jeg har ikke set det ("Beier på Alpehotellet", red.), men jeg har fulgt med i Lene Beiers liv overskriftsmæssigt, så jeg ved jo godt, hun laver det her hotel, og jeg må tage hatten af – Jeg kan jo godt lide Lene Beier og det, hun står for som sådan. Og hun er et dygtigt tv-menneske. Det er jo ikke hendes skyld – og dog, siger han.

Bubber: Som at se maling tørre

Bubber er en gammel hund i tv-gården og har i tidens løb pitchet mange idéer til tv-programmer til diverse tv-chefer.

Annonce

Han ser ikke for sig, at idéen om et alpehotel "hvor ingen rigtig kan drive et hotel" nogensinde var blevet til noget i hans tid.

Han synes, at det er ligesom at se maling tørre at følge Lenes arbejde på hotellet.

Han ser ingen rigtig historie i det.

Skal han give et bud på, hvorfor folk alligevel ser det, peger han på, at folk har brug for et frikvarter i en verden fuld af usikkerhed og dårlige nyheder.

Mere om: