
Læs også
Kan ændre hans liv for altid: Tung dag for tennis-legenden Boris Becker

Boris Becker er blevet far for femte gang.
Det afslører den tyske tidligere tennisstjerne, der i dag, 22. november, fylder 58 år, på sin Instagram-profil.
Til billedet af sin, sin hustrus og sin nyfødte datters hånd skriver han datoen for fødslen, 21.11.2025, altså dagen før, han selv har fødselsdag.
Og så afslører han navnet på den lille ny: Zoë Vittoria Becker.

Boris Becker blev i 2024 gift med 34-årige Lilian de Carvalho Monteiro, og Zoë er deres første fælles barn.

Han har også to sønner med sin første hustru, Barbara Becker, og en søn mere med sin anden hustru, Lilly Becker.
Derudover har han en datter med Angela Ermakova, som han havde en kortvarig affære med.
