Annonce
24. nov. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Havde ikonisk rolle i dansk tv-serie: Skuespilleren Udo Kier er død

Udo Kier
Udo Kier
Foto: Frederic J. Brown/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Hans samarbejde med Lars von Trier gjorde ham berømt i Danmark – og især én rolle vil danske tv-seere nok aldrig glemme ham for!

Den tyskfødte skuespiller Udo Kier er død – 81 år gammel. Det oplyser hans partner Delbert McBride til Variety.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Udo Kier havde et langt samarbejde med filminstruktør Lars von Trier og har medvirket i en lang række af hans film – bl.a. ”Europa”, ”Breaking the Waves” og ”Dancer in the Dark”.

Tv-seere vil nok også kunne huske ham for sin rolle i den ikoniske tv-serie ”Riget”, hvor han spillede rollen som den dæmoniske, vanskabte baby Lillebror.

En rolle, som han gentog i opfølgeren ”Riget Exodus” fra 2022 – nu som Storebror.

Gennem sin lange karriere nåede Udo Kier at medvirke i mere end 100 film og tv-serier – og ud over samarbejdet med Lars Von Trier har han også medvirket i film af store instruktører som blandt andet Gus Van Sant, Werner Herzog og Rainer Werner Fassbinder.

Mere om: