
Bachelor-Christian om den sidste rose: Produktionen pressede på

Der er ingen tvivl om, at Christian er en presset mand i “Bachelor”.
Han har været som en løve i et bur de seneste mange afsnit, og han ved ikke, hvad han skal beslutte.
Det ender med, at han ikke giver den sidste rose til hverken Julie eller Stephanie.
Og det var produktionen ifølge Christian ikke så glade for:
- Der var ingen tvivl om, at produkutionen helst så, jeg gav en rose – de gav mig forskellige bud på, hvad rosen kunne betyde for mig. Måske kunne det bare være en anerkendelse af den tid, vi havde haft. Jeg prøvede at ændre den betydning, jeg lagde i rosen – om det ville gøre det nemmere. Men det kunne jeg ikke, uanset hvordan jeg vendte og drejede det. Så havde det kun været for tv’s skyld, og det ville have været forkert.


Overvejede at spille med
Det viste sig, at Christian faktisk slet ikke var i tvivl:
- De er begge skønne, men de er også vildt forskelige. Og jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg søgte. Og ingen af dem gav mig sommerfugle i maven. Det var fuldstændig 50/50. Og hvis jeg er så meget i tvivl, så er jeg jo faktisk slet ikke i tvivl...

Bacheloren overvejede at spille med på produktionens løjer i godt tv’s tjeneste.
- Jeg overvejede at give rosen, bare så de kunne få det sidste shot og det der efterspurgte kys. Men det var så fake. For bagefter skulle jeg forklare, at det kun var for produktionens skyld. Der var ingen god grund til at give den til nogen.