Annonce
24. nov. 2025
Af Sofie Nymand

Langer ud efter familien i ny bog: Nu dukker kong Juan Carlos op i Spanien

Kong Juan Carlos, dronning Sofia og kong Felipe
Kong Juan Carlos, dronning Sofia og kong Felipe
Foto: Juan Carlos Rojas/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Ekskongen er tilbage i Spanien for en kort bemærkning, hvor han har deltaget i en frokost med familien. Det sker kort tid inden, hans biografi lander på hylderne i hjemlandet. I bogen kritiserer han selvsamme familiemedlemmer.

I 2020 forsvandt kong Juan Carlos pludseligt. Få uger senere dukkede han op i Abu Dhabi, hvor han har boet siden.

Nu er han dog tilbage i Spanien, men formentlig kun for en kort bemærkning.

Abonnement på BILLED-BLADET

Lørdag blev hans hustru gennem 63 år, dronning Sofia, hyldet for livslang dedikation og loyalitet over for Kronen. Det skete under en frokost på El Pardo-Paladset i Madrid, efter hun fredag fik overrakt landets fornemste ridderoden, Den Gyldne Vlies. 70 gæster var inviteret – én af dem var hendes landflygtige ægtemand.

Det tidligere kongepar bor ikke sammen. Dronningen blev nemlig i Spanien, da kong Juan Carlos pakkede kufferten og forlod landet. Det skete, efter kongen var kommet i søgelyset i en række skandaler, der talte alt fra utroskab til elefantjagt og mulig korruption, hvidvask og skattesvindel.

King Juan Carlos on his arrival at El Pardo Palace, November 22, 2025, in Madrid (Spain). FAMOUS Antonio Gutiérrez / Europa Press 11/22/2025 (Europa Press via AP)
Kong Juan Carlos ankommer til El Pardo-Paladset lørdag.
Foto: Antonio Gutiérrez/AP/Ritzau Scanpix

Sagerne begyndte for alvor at rulle i 2012, da det kom fra, at kong Juan Carlos var taget på elefantjagt i Botswana. På det tidspunkt var Spaniens økonomi hårdtprøvet, og holdningen i befolkningen var, at kongen levede over evne og uden føling med den virkelig, som mange spaniere levede i. Og da det samtidig kom frem, at han havde været dronningen utro, så ramlede korthuset.

Annonce

I 2014 tog kong Juan Carlos konsekvensen og abdicerede. Skandalerne rullede dog videre.

Nu prøver den spanske ekskonge dog at blive taget til nåde ved at fortælle sin side af sagen. Det gør han med biografien ”Réconciliation” (oversat: Forsoning).

Men forsoning er der ikke meget af, hvis man skal forstå flere medier, som har læst bogen, der blev udgivet i Frankrig 5. november.

Annonce

Ifølge Berlingske gør kongen ikke meget for at benægte sine utallige sidespring, og at han har taget imod ”gaver, der for nogle kan virke upassende”. Og så langer han godt og grundigt ud efter sin nærmeste familie.

- Jeg forstår, at min søn har vendt mig ryggen af pligt, og at han som konge er nødt til at fremstå principfast. Men jeg har lidt, fordi han har været så ufølsom, skriver Juan Carlos i bogen ifølge franske Le Monde.

Annonce

Kongen er heller ikke mange pæne ord til overs for sin svigerdatter, som han klandrer for ikke at splitte familien.

Kongefamilien i 2014, da kong Juan Carlos abdicerede og kong Felipe tiltrådte. (Fra højre) Kong Juan Carlos, dronning Sofia, prinsesse Leonor, kong Felipe, dronning Letizia og prinsesse Sofia.
Kongefamilien i 2014, da kong Juan Carlos abdicerede og kong Felipe tiltrådte. (Fra højre) Kong Juan Carlos, dronning Sofia, prinsesse Leonor, kong Felipe, dronning Letizia og prinsesse Sofia.
Foto: Gerard Julien/AFP/Ritzau Scanpix

Bogen udkommer i Spanien i begyndelsen af december. Om den har været samtaleemne under frokosten lørdag vides af gode grunde ikke.

Juan Carlos har været tilbage i Spanien få gange, siden han flyttede til De Forenede Arabiske Emirater for fem år siden.

Det spanske kongehus har endnu ikke kommenteret kong Juan Carlos’ bogudgivelse.

Mere om: