
Den kongelige kalender afslører det: Her er prinsesse Ingrid Alexandra hjemme til jul

I sidste uge afslørede det norske kongehus, at prinsesse Ingrid Alexandra netop nu er midt i eksamensperioden.
Snart kan hun dermed sætte et punktum for sit første semester i Australien, og så går turen hjem til Norge, hvor hun kan tage en velfortjent juleferie.

Helt juleferie holder den 21-årige prinsesse dog ikke, for af den kongelige kalender fremgår det nemlig, at hun allerede har påtaget sig et par royale opgaver.
Om formiddagen den 10. december vil hun således sammen med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, deltage i Red Barnets fredsprisfest i Oslo.
Og fredsprisfejringerne fortsætter, for om eftermiddagen samme dag deltager hun sammen med kong Harald, dronning Sonja, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, når Nobels fredspris uddeles på Oslo Rådhus. Det er første gang, at prinsesse Ingrid Alexandra deltager i uddelingen af Nobels fredspris.
Nobels fredspris uddeles i år til Maria Corina Machado fra Venezuela.
