
Bachelor-Stephanie røber nyt om kærligheden: Sådan går det i dag

Stephanie jagtede kærligheden i datingprogrammet ”Bachelor”.
Men hun måtte rejse tomhændet hjem. Uden en rose og uden at have fundet drømmemanden.
Men det varede ikke længe, før hun fik et tilbud, og det var ikke hvem som helst, der pludseligt kontaktede hende.
– Da jeg kom hjem fra Kreta, var der en gammel flamme, som ringede, afslører Stephanie til BILLED-BLADET.
Hun fortæller, at de begyndte at date og herfra udviklede deres forhold sig hen over sommeren.
Men det var ikke helt nemt, da hun måtte fortælle ham, at hun var med i programmet, og hun frygtede hans reaktion.
– Vi er underlagt nogle regler fra produktionen, og vi måtte ikke bare fortælle om programmet til den første og den bedste, men da det blev lidt mere seriøst, var jeg nødt til at sige det. Det blev lidt kejtet, og han endte med selv at gætte det, fortæller hun uddyber, hvordan det gik, efter at hun fortalte sin hemmelighed:
– Han har haft lidt svært ved det. Vi har jo ikke rigtig kunnet gå ude i offentligheden sammen, og der har også været nogle bump på vejen. Men vi ses og har det godt. Han er ikke blevet skræmt væk, forklarer Stephanie.
Hun glæder sig til, at programmet er slut, så de kan nyde hinanden og ikke skulle skjule deres forhold, når de er ude i offentligheden.

