
Blev oldemor lige før valget: Pia Kjærsgaard røber oldebarnets fine navn

Pia Kjærsgaard har haft et par travle uger.
Hun stillede nemlig op til Regionrådsvalg, og derfor har de seneste mange uger stået på valgkamp.

Den erfarne politiker sikrede sig en plads i regionsrådet med et væld af personlige stemmer.
Kort før valget skete der dog en anden stor ting i Pia Kjærsgaards liv.
Hun blev nemlig oldemor.
- Jeg har ikke rigtig haft tid til at nyde ham endnu, men det er dejligt, lød det fra Pia Kjærsgaard, der mødte pressen til optagelserne til ”Året der gak” med sin mand Henrik Thorup.

Det er hendes datter Nans datter Olga, der er blevet mor.
- Det er det mest mærkelige, at ens datter er blevet bedstemor, fortæller hun.
Hun har fået en lille søn, som skal hedde Eddie.
Pia Kjærsgaard har selvfølgelig set Eddie, men hun ser frem til, at der nu er kommet lidt mere ro på, så hun endelig kan nyde den fine lille gut.
