
Efter dramatisk første sæson: Her er de nye, kendte i Spillet

TV 2’s nye realityformat ”Spillet” fik rigtig meget omtale i begyndelsen af året på grund af alt det drama, der opstod blandt de medvirkende.
Nu er kanalen dog klar med endnu en sæson af det hæsblæsende program, og denne gang er temaet magt. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.

“Hvem tør at gribe ud efter den? Hvem misbruger den? Hvad sker der, når man pludselig får kontrollen over andre, og følger der et ansvar med? Spillerne bliver tvunget til at forholde sig til, hvordan magten påvirker deres moral, alliancer og taktik. I sidste ende handler det om at sikre sin egen overlevelse uge for uge. For i 'Spillet' kan magten skifte hænder på et splitsekund”, skriver TV 2 om ”Spillet”, der oprindeligt er udviklet i Sydkorea.
13 kendte deltagere
13 kendte danskere har sagt ja til at medvirke i sæson to. Blandt dem er der hele tre tidligere vindere af "Vild med dans".
- Cecilie Lassen
- Jesper Skibby
- Jimilian Ismaili
- Mathias Bach
- Melissa Bentsen
- Mie Skov
- Nibras Aziz
- Nicolai ’Frommerjoe’ From
- Olivia Salo
- Philip May
- Sophie Fjellvang Sølling Barfoed
- Victor Emil Busk
- Zindy Laursen.
Deltagerne i sæson to af Spillet

- Med 'Spillet' har TV 2 fået et format, der først og fremmest er hamrende godt reality-tv, men som samtidig også starter interessante refleksioner og samtaler hos seerne. Efter første sæson var vi ikke i tvivl om programmets styrke - både på grund af den store seertilslutning og alle de afledte historier det gav, så derfor har vi været i tænkeboks for at kunne præsentere en ny sæson, der holder fast i formatets uforudsigelighed og samtidig giver stof til flere gode samtaler, siger TV 2-redaktør for "Spillet", Peter Toldberg Gamborg, og fortsætter:
- Der er både nye greb, der kommer til at overraske deltagerne og seerne, og så kommer magt til at spille en helt central rolle, for magt er et emne, som de fleste af os bevidst eller ubevidst har meget stærke holdninger til. Seerne kommer også til at opleve en ny programstruktur, som lægger sig op ad eksempelvis 'Bachelor' og 'Bachelorette', hvor vi udkommer flere gange om ugen med lidt kortere programmer.
Sæson to har premiere på TV 2 Play og TV 2 Echo torsdag den 1. januar. Der kommer i alt 25 afsnit fordelt over ni uger. Afsnittene sendes tirsdag, onsdag og torsdag.
