Annonce
27. nov. 2025
Af Pelle Rigtrup

Kongehus afslører nyt om prinsesse Ingrid Alexandra: Hun får travlt!

Prinsesse Ingrid Alexandra får nok at se til.
Prinsesse Ingrid Alexandra får nok at se til.
Foto: Raquel Pires Photography / Det Kongelige Hof
Annonce
Prinsesse Ingrid Alexandra får nok at se til, når hun for en stund vender hjem til Norge i december.

Prinsesse Ingrid Alexandra har siden august studeret på universitet i den australske storby Sydney, men snart vender hun for en stund hjem til jul.

I mandags kunne det norske kongehus afsløre, at hun den 10. december har hele to opgaver i kalenderen i form af Red Barnets fredsprisfest og uddelingen af Nobels fredspris.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Men nu er den kongelige kalender igen blevet opdateret, og den afslører, at den 21-årige prinsesse får nok at se til, når hun er tilbage i hjemlandet.

Den 8. december deltager hun sammen med sin far, kronprins Haakon, i en brislingeekspedition i Oslofjorden. En ekspedition der meget passende foregår på kystforskningsskibet Prinsesse Ingrid Alexandra, der er opkaldt efter hende.

Dagen efter - den 9. december - har den unge prinsesse så intet mindre end tre opgaver i kalenderen i form af et besøg på en virksomhed samt to audienser.

Den 10. december deltager hun - som tidligere nævnt - i hele to prisfester, så hun får i den grad travlt.

Mere om: