Annonce
30. nov. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Julie Scaglione er dybt taknemmelig: Det betyder virkelig meget

Julie Scaglione fik debut på landsholdet i 2022.
Julie Scaglione fik debut på landsholdet i 2022.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Danmarks håndboldsstjerne Julie Scaglione sætter ord på, hvad der spiller en stor rolle for hende, når hun går på banen ved VM.

Det danske stjerneskud på landsholdet Julie Scaglione har vist, at hun er topform ved dette VM.

Gang på gang banker hun bolden i nettet og viser sit talent, når Danmark spiller ved slutrunden. Lørdag aften var hun sammen med holdet med til at sikre, at Danmark er sikkert videre i mellemrunden efter storsejr over Kroatien.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Og for 21-årige Julie Scaglione har det stor betydning, at landstræner Helle Thomsen har vist hende stor tillid, i forhold til hvordan hun kan brillere på banen.

– Helle har givet mig en masse plads til at være den spiller, jeg er, og hun har givet mig plads til at lave fejl. Det er noget, jeg virkelig, virkelig er glad for. Hvis jeg får lov at lave de småfejl, jeg nu en gang laver, giver det også selvtillid til, at hun giver mig lov til stadig at være på banen, lyder det fra Julie Scaglione til TV 2 Sport.

Annonce

For Julie Scaglione har det været en sejr i sig selv at nå hertil i dag, hvor hun kan være med til VM, da hun har været været væk fra banen i 16 måneder på grund af en skade.

– Det var ikke noget, jeg turde drømme om, da sæsonen startede. Det er aldrig sjovt at blive skadet og slet ikke med en korsbåndsskade. Det var sindssygt hårdt at stå i, fortalte Julie Scaglione til BILLED-BLADET forud for VM.

Annonce

Hun havde aldrig turdet drømme om, hvor hun står i dag, og hun er glad og lettet over, at det lykkedes hende at komme tilbage og være med til VM, understregede hun.

Danmark spiller tredje VM-kamp mandag mod Rumænien klokken 20.30.

Mere om: