Annonce
2. dec. 2025
Af Pelle Rigtrup

Nationalbanken afslører: Dronning Mary har haft en finger med i spillet

Dronning Mary har været en del af processen.
Dronning Mary har været en del af processen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Selvom kong Frederik er i fokus på de nye mønter, så har hans hustru, dronning Mary, også spillet en rolle.

Sidste år kunne Nationalbanken meddele, at der i slutningen af 2025 ville blive lanceret nye mønter med kong Frederiks portræt og monogram.

Og nu er ventetiden endelig forbi.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

I dag er mønterne nemlig blevet præsenteret, og danskerne kan dermed se frem til at få nogle helt nye mønter i hånden.

Mønter, der bærer et portræt af kong Frederik, hans monogram samt kongevåbenet.

På 10- og 20-kronemønten ses på den ene side et portræt af kong Frederik og på den anden kongevåbenet. På 1-, 2- og 5-kronemønten ses hans monogram.
På 10- og 20-kronemønten ses på den ene side et portræt af kong Frederik og på den anden kongevåbenet. På 1-, 2- og 5-kronemønten ses hans monogram.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik fik allerede fremvist mønterne i midten af november, og til BILLED-BLADET bekræfter Nationalbanken, at han har været med inde over processen.

Men faktisk har hans hustru, dronning Mary, også haft en finger med i spillet. Det afslører Nationalbankens hovedkasserer Niels Kaas.

- Kongeparret har været en engageret del af processen og har været med til at sætte retningen for udtrykket på de nye mønter, oplyser han til BILLED-BLADET.

Hvordan parret har været en del af processen, kan vi kun gisne om, men det bekræfter altså, at både Frederik og Mary har været en del af tilblivelsen.

Mere om: