Annonce
3. dec. 2025
Af Marianne Singer

Lever vidt forskellige liv: Grev Nikolai og grev Felix har taget markante valg

Grev Felix ses her med sin storebror, grev Nikolai, i april ved dronning Margrethes 85-års fejring på Fredensborg Slot. 
Grev Felix ses her med sin storebror, grev Nikolai, i april ved dronning Margrethes 85-års fejring på Fredensborg Slot.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Mens den ene lever et mere anonymt liv, har den anden valgt at være del af offentligheden - grev Nikolai, 26, og grev Felix, 23, lever vidt forskellige liv.

Som børn levede de en meget ens tilværelse som sønner af prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra, hvor de jævnligt optrådte i medierne i forbindelse med kongelige opgaver, fejringer og markeringer.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/BB-0000045652.jpg
Prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra med Nikolai og Felix i 2004.
Foto: Martin Høien
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/BB-00072097.jpg
Prins Joachim og daværende prinsesse Alexandra sammen med Felix i 2005.
Foto: Hanne Juul

Men som voksne er den måde, som grev Nikolai og grev Felix har indrettet deres tilværelser på, blevet gradvist mere og mere forskellig.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Skete med modeljob

Således har grev Nikolai valgt at være en langt mere offentlig kendt person end sin mere anonyme lillebror.

Det begyndte for alvor at blive tydelig, da grev Nikolai begyndte at arbejde som model ved siden af sine studier på Copenhagen Business School.

I 2018, da han fyldte 18 år skrev han kontrakt med det danske modelbureau Scoop Models.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/20170828_MHO8702-copy.jpg
Daværende prins Nikolai ved fejringen af sin 18 års fødselsdag omgivet af sin familie.
Foto: Martin Høien

Gik strygende

Her var hans første modelopgave et Burberry-show under London Fashion Week.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/20180219-194610-L-5579x3719ma.jpg
Nikolai under Burberry-showet i 2018.
Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Efterfølgende har han været en efterspurgt model, der både har arbejdet for store navne som Dior, Fila, Rains og Cartier og været på forsider af store magasiner som Vogue, DUST og Euroman.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/000_16H7QP-3469x5268ma.jpg
Daværende prins Nikolai gik i juni 2018 show for Dior.
Foto: Francois Guillot/AFP/Ritzau Scanpix

Desuden har han været på den røde løber ved både Venice filmfestival, events for kendte brands og prestigefyldte modebegivenheder i både Europa og Australien.

Annonce

Det helt store offentlige gennembrud kom så i juni 2014, da han oprettede en Instagram-profil, der lynhurtig voksede og i dag har knap 200.000 følgere.

Også grevens mangeårige kæreste, Benedikte Thoustrup, lever et meget offentligt liv som influencer og ledsager til sin kæreste ved store arrangementer rundt omkring i verden.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/_HAN0850-%282%29.jpg
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup i november ved Bang & Olufsens 100-års jubilæumsfejring.
Foto: Hanne Juul

Grev Felix viser sig også i offentlige sammenhænge, men det er altid i forbindelse med begivenheder relateret til kongefamilien, deriblandt store fejringer som kusinen prinsesse Isabellas 18-års fejring i Det Kongelige Teater i april, til sin far, prins Joachims premiere på hans nye dokumentarfilm Hærvejen i Imperial i marts, og i maj, da han og Nikolai fik tildelt Storkorset af Dannebrogordenen af deres onkel kong Frederik.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/20250320_HJP8339.jpg
Grev Felix ved sin fars premiere på dokumentarfilmen HÆRVEJEN i marts.
Foto: Hanne Juul

Grev Felix debuterede også som model tilknyttet Scoop Models i 2022 som model for den danske smykkekollektion Reflect for Georg Jensen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/GJ_SS22_Reflect_necklace_banglechain_ring_1_confidential.jpg
Daværende prins Felix som model i reklamekampagnen for Georg Jensens kollektion Reflect i februar 2022.
Foto: Georg Jensen

Men siden der har han ikke været aktiv som model.

Scoop Models hjemmeside kan man dog se, at Felix stadig er tilknyttet bureauet.

Annonce

Mens grev Nikolai netop er debuteret som skuespiller i den svenske film "Doktor Glas" og er tilknyttet agenturet Social Works, er grev Felix i al stilhed begyndt som studentermedhjælper hos ejendomsmæglerfirmaet Fantastic Frank ved siden af sine studier på Copenhagen Business School.

Grev Felix har så vidt vides ikke en offentlig Instagram-profil.

Hvad fremtiden bringer og hvilken retning, de to grever vælger fremover, må tiden vise.

En ting er dog sikkert, uanset hvor forskellige liv, de to grever lever, kan man se, hvor tætte de er, hver gang de viser sig sammen.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/_HAN1546-1.jpg
Nikolai og Felix under et interview med BILLED-BLADET i 2022.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/_HAN6034.jpg
Brødrene med deres forældre ved Felix' studenterafslutning i 2022.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/20230610_LL21267.jpg-2-1-%281%29.jpg
Brødrene til fodboldstævne i 2023.
Foto: Lars H. Laursen
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/_HAN1040-4.jpg
Ved prinsesse Isabellas fejring i april 2025.
Foto: Hanne Juul
https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-03/SH-54326_preview.jpg
Brødrene med deres mor i 2015.
Foto: Aller Media

Mere om: