
Grønt gudinde-look: Dronning Maxima imponerer i sari og smaragder

Tirsdag var det hollandske kongepar værter for et returarrangement i forbindelse med deres statsbesøg i Surinam.
Kongeparret ankom i højt humør til Thalia Theater i Paramaribo, hvor den kendte hollandske sangerinde og sangskriver af surinamsk afstamning, Sabrina Starke, optrådte med en række lokale kunstnere.

54-årige dronning Maxima stjal alles blikke, da hun ankom i en bjergtagende look, der ifølge Modekoningin Maxima er kreeret af stof, som hun købte under et indisk statsbesøg.

Dronningen debuterede looket, som er fra Natan, tilbage i 2019, og det blev altså igen fundet frem til statsbesøget i det sydamerikanske land.

Glitrende smaragdsmykker komplimenterede perfekt til dronningens aftendress, og således matchede øreringe, halskæde, armbånd og ring hendes grønne look.
