Annonce
4. dec. 2025
Af: Marianne Singer

Prinsesse Benedikte i helt ny rolle: Som vi kender det fra tv

Prinsesse Benedikte prøvede noget helt nyt og var dommer for en stund.
Video: Marianne Singer
Annonce
Prinsesse Benedikte var frisk på at være at være dommer for en stund, da hun kårede vinderen af dagens portræt af hende selv, lavet af beboere på Omsorgscenteret Breelteparken.

Prinsesse Benedikte var i forrygende humør, da hun torsdag deltog i Omsorgscenteret Breelteparkens 50-års jubilæum i Hørsholm.

Her var et af festens underholdende indslag at lade den kongelige æresgæst være dommer efter inspiration fra det kendte DR-program "Danmarks bedste portrætmaler", hvor en dommertrio kårer det bedste portræt.

Annonce
Abonnement på BILLED-BLADET

Valgte favorit

Ved dagens konkurrence var det således prinsesse Benedikte, der skulle vælge sin favorit blandt fem flotte portrætter af prinsessen, beboere fra centrets kunsthold står bag.

Prinsessen gav sig god tid til både at rose og nærstudere alle portrætter, og valgte så til sidst maleriet af beboeren Ulla Gyldendal, 88, der havde lavet et kalejdoskop over prinsessen med blandt andet udklip fra BILLED-BLADET.

Annonce

Se prinsesse Benedikte være dommer i videoen øverst i artiklen

Det var under overskriften “præsentation af portrætter af Prinsesse Benedikte”, at prinsessen fik et kunstværk med hjem af sig selv.

Fakta

Et unikt sted

S/I Omsorgscenter Breelteparken er en selvejende institution med sundhedsfagligt personale, som "skaber trygge rammer med fokus på anerkendelse, engagement og fællesskab".

Centret består af en lang centerbygning med plejehjem til 51 beboere, dagcenter samt 146 ældreboliger.

Breelteparken blev opført 1975 af E.G.V. (Ensomme Gamles Værn) med støtte fra staten, A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål, og med Hørsholm Kommunes medvirken.

Breelteparken blev indviet 4. december 1975, med fornemt besøg af EGV´s protektor H.M. Dronning Ingrid og Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

Prinsesse Benedikte overtog protektoratet efter sin mor, dronning Ingrid og har indtil maj 2024 været protektor for Breelteparken. Hun deltager fortsat i stedets større arrangementer.

Omsorgscenter Breelteparken

Mere om: