Annonce
7. dec. 2025
Af Marianne Singer

Annette Heick og Jesper Vollmer vinker farvel til sommerhus på Bornholm: Det blev meningsløst

Jesper Vollmer og Annette Heick.
Jesper Vollmer og Annette Heick.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Flere medier skriver søndag, at Annette Heick og Jesper Vollmer har solgt deres hypermoderne sommerhus på Bornholm. Hun forklarer til BILLED-BLADET hvorfor.

Ifølge Ekstra Bladet, der henviser til Bornholms Tidende, har Annette Heick og Jesper Vollmer nu solgt deres 300 kvadratmeter store sommerhus.

Parret har ifølge Tinglysningen fået 11.750.000 kroner for huset, som de opførte i 2015.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

Det skulle efter sigende være det dyreste, der er blevet solgt i kommunen de seneste 12 måneder.

I sin tid gav parret, ifølge Ekstra Bladet, 495.000 kroner for grunden i Sandvig.

Til avisen har Annette Heick og Jesper Vollmer tidligere fortalt, at de blandt andet valgte at sætte det til salg tilbage i maj, fordi de ikke kom så meget på øen mere og, at deres sønner heller ikke brugte det rigtigt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-07/_MHO9908-copy-1.jpg
Jesper Vollmer og Annette Heick med deres sønner Storm og Eliot på Bornholm i 2019.
Foto: Martin Høien

Det er Tandlægeforeningen, der har overtaget det, ifølge Bornholms Tidende, som fælles feriebolig for medlemmerne.

Annonce

Familien er lige nu i gang med at renovere deres nye hus i Holte i Nordsjælland, der har kostet dem 15.100.000 kroner.

Til BILLED-BLADET forklarer Annette Heick i et skriftligt svar om salget:

"Jamen der er jo ikke så frygteligt meget at sige. Vi har holdt alle vores ferier på Bornholm siden 2004, og nu er børnene store (16 og 21). De vil gerne noget andet. Samtidig spiller jeg revy i Nyk F til sommer, så jeg kommer der heller ikke, og så bliver det lidt meningsløst at have et stort, dyrt hus stående. Jesper fortsætter sine kokkeskoler andre steder, så det føles bare helt rigtigt." skriver hun.

Mere om: