
Porsche-arving gifter sig med tysk prinsesse

Wolfgang Porsche har, ifølge Bunte, der citerer DPA, sagt ja til prinsesse Gabriele zu Leiningen ved en privat ceremoni i Salzburg i Østrig, bekræfter medieadvokat Christian Schertz.


Wolfgang Porsche er barnebarn af grundlæggeren af bilfirmaet, Ferdinand Porsche, og fungerer som bestyrelsesformand for bilfirmaet Porsche.
Han driver desuden en økologisk gård i Østrig og har en stor samling af klassiske Porsche-biler.
Ifølge Bunte blev Wolfgang Porsche i foråret 2023 efter fire års ægteskab skilt fra sin hustru Claudia, der var hans tredje hustru.

Prinsesse Gabriele zu Leiningen har tidligere været gift med prins Karl-Emich zu Leiningen fra 1991 til 1998 og fra 1998 til 2014 med prins Karim al-Hussaini, Aga Khan IV, der i 1957 fik tildelt titlen "Hans Højhed" af dronning Elizabeth.

