
Jesus & Josefine kunne have set helt anderledes ud: Kendt skuespiller var i spil til rollen som Josefine

Pernille Kaae Høier blev for alvor landskendt, da hun i 2003 spillede Josefine i julekalenderen "Jesus & Josefine".
Men faktisk kunne tingene have set helt anderledes ud.
For som det er tilfældet med de fleste roller, var der mange om buddet til rollen som Josefine.
Og blandt disse var en skuespiller, der både dengang og i dag er et kendt ansigt.
Sarah Juel Werner, der året forinden havde spillet hovedrollen i filmen "Ulvepigen Tinke", var nemlig til casting på rollen som Josefine.


Men som bekendt endte rollen med at gå til Pernille Kaae Høier, og det er i dag svært at forestille sig andre spille Josefine end hende.
Og for Sarah Juel Werner ventede en anden stor rolle da også lige rundt om hjørnet.
For tre år senere - i 2006 - spillede hun hovedrollen Cecilie i DR-julekalenderen "Absalons Hemmelighed".

Efterfølgende er hun fortsat med at spille skuespil, men det er ikke tilfældet for Pernille Kaae Høier, hvilket du kan læse om herunder.


