
Joakim Ingversen er svundet gevaldigt ind: Se hans nye look efter stort vægttab

Det er ikke så tit, at man ser ægteparret Sofie Linde og Joakim Ingversen på den røde løber, men onsdag den 10. december dukkede de op til et stort tv-show.
Værtsparret fra DR's "Hotel romantik" var nemlig inviteret med til DR-showet ”Året der gik”, der blev optaget i DR Koncertsalen.
Da tv-parret poserede foran pressen, var det tydeligt at se, at Sofie Linde ikke er den eneste, der har tabt sig det sidste års tid.

Kiloene er også raslet af hendes mand, 38-årige Joakim Ingversen, som fremviste et betydeligt vægttab.

Hemmeligheden bag vægttabet
Joakim Ingversen afslørede den enkle metode bag sit vægttab overfor SE og HØR.
- Jeg spiser bare det halve. Jeg rører bare ikke slik, fortalte han med et smil til ugebladet.

Tv-værten forklarede, at han har tabt sig i løbet af de seneste seks måneder, og at han har det virkelig fedt.

Det er tydeligt at se, at Joakim Ingversen er svundet noget ind, når man sammenligner med nedenstående billede af ægteparret fra 2022.

