Annonce
13. dec. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Kong Charles deler håbefuld udmelding efter kræftdiagnose: Har været overvældende

Kong Charles satte ord på sit kræftforløb.
Kong Charles satte ord på sit kræftforløb.
Foto: Henry Nicholls/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Kong Charles deler nyt om kræftdiagnose og sender kærlige tanker til andre, der måtte være ramt af kræft.

Fredag aften stod kong Charles frem på tv, hvor han satte ord på sin kræftsygdom og det kræftforløb, han har været igennem.

Dertil sendte han også en særlig hilsen til andre, der måtte være i samme situation som ham og kæmper med en kræftdiagnose.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Her fortalte kongen, at da han blev diagnosticeret med kræft var det en hård besked at få.

- Jeg ved af egen erfaring, at en kræftdiagnose kan føles overvældende. Men jeg ved også, at tidlig opdagelse er nøglen til at forandre behandlingsforløbet og give uvurderlig tid til lægehold - og til deres patienter - den dyrebare gave af håb, lød det fra kongen ifølge Dailymail.

Kong Charles fortalte videre, at kræftbehandlingen har haft en positiv effekt, og han er glad for, at han stadig har kunnet udføre sine officielle pligter, hvilket han vil fortsætte med i det nye år.

Annonce

Derudover beder han til, at i en tid hvor julen banker på, og familiesamværet er i højsæde, at man sender en kærlig tanke til dem, som har kræften tæt inde på livet.

- Dette er en tid, hvor vores tanker går til fejringer med vores venner og familier. Midt i denne festlige periode ville jeg bare bede jer om at være med mig i dag og finde en særlig plads i jeres hjerter, i jeres tanker og i jeres bønner for de hundredtusindvis af mennesker i hele Storbritannien, der hvert år får en kræftdiagnose - og for de millioner flere, der elsker og holder af dem, sagde kongen i programmet "Stand Up to Cancer".

Mere om: