
Kvinden i den røde kjole til royalt bryllup gemte på noget af en kærlighedshistorie

Et af årets helt store royale bryllupper faldt tidligt på året.
Den 7. februar blev Nikolaos de Gréce gift med Chrysí Vardinogianni under et stemningsfuldt vinterbryllup i Athens ældste kirke Sankt Nicholas Ragavas.

Det royale bryllup kom som noget af en overraskelse, da forlovelsen blev bekræftet mindre end en måned, inden vielsen skulle forestå.
Men allerede nogle måneder inden – til et andet royal bryllup i familien – blev der taget et foto, som først senere ville give mening for offentligheden.

Dengang kendte ingen til vigtigheden af en af gæsterne i en rød kjole, som BILLED-BLADET fangede på et foto til Theodora de Gréces bryllup den 28. september 2024.
Det viste sig dog at gemme på noget af en kærlighedshistorie.
For på et af billederne, der blev taget inden Theodoras vielse, var Chrysí Vardinogianni, der lidt over fire måneder senere gav sit ja til Nikolaos af Grækenland.
Det var først i januar, at offentligheden blev bekendt med, at de var et par, og kort efter fik BILLED-BLADET igen fotograferet dem sammen i København.

Den 7. februar gav de så hinanden deres ja, da de blev viet i Athen.

