Annonce
16. dec. 2025
Af Pelle Rigtrup

Prinsesse Ingrid Alexandra reagerer på terrorangreb: Det er utænkeligt

Prinsesse Ingrid Alexandra har siden august studeret i Sydney, hvor dette billede også er taget.
Prinsesse Ingrid Alexandra har siden august studeret i Sydney, hvor dette billede også er taget.
Foto: Raquel Pires Photography / Det kongelige hoff
Annonce
Prinsesse Ingrid Alexandra reagerer nu på det forfærdelige terrorangreb ved Bondi Beach i Sydney. En by, som hun har fået et tæt forhold til de seneste måneder.

Mindst 16 personer, inklusive den ene gerningsmand, blev søndag aften lokal tid skudt og dræbt under den jødiske lysfest hanukkah ved Bondi Beach i Sydney.

Masseskyderiet, der af de australske myndigheder betegnes som et terrorangreb, har allerede fået flere kongelige til at reagere, heriblandt kong Frederik og dronning Mary.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Og nu reagerer også den norske prinsesse Ingrid Alexandra.

Hun har siden august studeret på University of Sydney og har derfor fået et nært forhold til byen.

- Mine tanker går til alle dem, der har mistet nogen, og især til det jødiske samfund i både Australien og Norge. Sydney er en by, jeg er kommet til at elske meget højt, så det er mærkeligt og utænkeligt, at det er sket lige der, udtaler hun til Dagbladet.

Annonce

21-årige Ingrid Alexandra er for tiden hjemme i Norge for at holde jul, men hun har også flere opgaver i kalenderen, og det var under en opgave med lillebror prins Sverre Magnus, at hun her til eftermiddag har udtalt sig om den tragiske hændelse.

Mere om: