Annonce
16. dec. 2025
Af Lærke Valentin

Helt nye looks: Sådan har vi aldrig set prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus var næsten ikke til at genkende.
Annonce
Normalt optræder prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus i pæne og polerede outfits, men tirsdag skilte de sig en del ud.

Selvom begge søskende er rejst hjem til Norge for at holde juleferie, så er det ikke meget tid, de har fået til at slappe af.

Både prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus har haft gang i den de seneste par dage, og tirsdag var de da næsten heller ikke til at genkende.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

I løbet af dagen besøgte de sammen Sentrum brandstation i Oslo, hvor de fik snakket med brand- og redningstjenesten.

Herudover kom borgmesteren forbi og Ingrid Alexandra og Sverre Magnus blev sat ind i, hvordan hverdagen fungerer på en brandstation.

Herefter fik de kongelige søskende en rundvisning, og de var endda også så heldige, at de fik lov til at hoppe i brand- og redningstøj, så de bedre kunne sætte sig ind i de opgaver, mandskabet står overfor.

Annonce

Oplevelsen gav smil på læben, og prinsen og prinsessen fik da begge fundet nogle dragter, som passede dem nogenlunde.

Herefter spiste de alle frokost sammen på stationen.

Er begge rejst langvejs fra

Prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus er rejst hjem fra henholdsvis Australien og Italien for at nyde den søde juletid sammen med resten af den norske kongefamilie.

Annonce

For tiden bor prins Sverre Magnus i Milano, hvor han har kastet sig over film og fotografi. Han er dermed flyttet langt væk hjemmefra, men ikke ligeså langt som sin storesøster.

Prinsesse Ingrid Alexandra flyttede tidligere på året til Australien, hvor hun studerer på University of Sydney og læser samfundsvidenskab med fokus på internationale forhold og politisk økonomi.

Se alle billederne i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: