
Amalie Dollerup skal gøre det hvert år: Har en fast tradition med familien

Amalie Dollerup er vild med jul, og derfor er det også meget passende, at hun i december har medvirket i ”Valdes Jul – Vintermiraklet” som Valdes mor, Malou.
I det virkelige liv er hun også mor til en søn. Hun har seksårige August med sin ægtemand, skuespillere Andreas Jebro, og hun glæder sig til en traditionel jul i familiens skød:
- Vi holder jul hjemme hos os med min svigerfamilie og med Andreas’ brødre og deres unger. Så det bliver i vores hus, og det glæder jeg mig til, siger Amalie Dollerup med et smil til BILLED-BLADET.
Traditioner i familien
Den 39-årige skuespiller har flere traditioner i julen – men særligt én skal opfyldes den 24. december.

- Vi skal altid se ”Disneys Juleshow”! Men vi hører også en masse julemusik og ser julekalendere, fortæller Amalie Dollerup og tilføjer:
- Vi køber også altid et juletræ sammen og pynter det sammen. Når man pynter et juletræ, føler jeg virkelig, at det emmer at julestemning.

