Annonce
25. dec. 2025
Af Sofie Nymand

Kong Frederik gav Felix og Nikolai fornemme ”gaver”: Men det her mangler vi stadig at se

Grev Felix, kong Frederik og grev Nikolai
Grev Felix, kong Frederik og grev Nikolai
Foto: Kongehuset ©
Annonce
ÅRET I KONGEHUSET – MAJ 2025: Vi ser tilbage på året i kongehuset. Det blev nemlig et år med flere mindeværdige øjeblikke. Blandt andet ét med kong Frederik, som på sin fødselsdag gav sine to nevøer en fornem "gave".

Der ventede grev Felix og grev Nikolai en særlig ”gave”, da de i maj fejrede deres farbror, kong Frederik.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

For også fødselaren var i gavehumør, og i forbindelse med sin 57-års fødselsdag valgte kongen i maj at tildele sine to ældste nevøer, grev Felix og grev Nikolai, Storkorset af Dannebrogordenen.

Det foregik forud for familiefrokosten på Amalienborg og helt privat, men kongehuset gav nu alligevel et smugkig ind i den kongelige kulisse. Og dagen efter offentliggjorde de et billede af kongen med de to nyudnævnte Storkorsriddere, som havde modtaget ordenstegnet i en rød æske.

Der er dog én ting, vi stadig mangler at se.

Fakta

Storkors af Dannebrogordenen

Storkorsets ordenstegn består af et hvidemaljeret guldkors med kanter i rød emalje. Mellem hver korsarm er der en krone i guld, og øverst på korset er den regerende monarks kronede monogram. På korsarmene står med bogstaver i guld ”GUD OG KONGEN” ledsaget af Christian 5.s kronede monogram i midten.

Dertil bæres en bryststjerne af sølv med otte stråler belagt med et hvidemaljeret kors med kanter i rød emalje.

Korset bæres i Dannebrogordenens hvide skærf med røde kanter over højre skulder. Og på ordenens højtidsdage kan ordenstegnet bæres i kæde.

Kilde: Kongehuset

Kongehuset kunne i forbindelse med offentliggørelsen af ordenstildelingen meddele, at grev Felix og grev Nikolai hver især have udarbejdet et personligt ridderskjold.

Annonce

Det er procedure, at riddere får tegnet og malet et våbenskjold, som bliver ophængt i Ridderkapellet på Frederiksborg Slot i Hillerød. Men vi har endnu til gode at se de to grevers ridderskjolde i kapellet.

Se kongehusets billeder fra tildelingen her.

Kong Frederik tildeler grev Felix og grev Nikolai Storkorset

Mere om: