
Er aldrig sket før: Gwyneth Paltrow havde begge sine børn med på rød løber

Hvis Gwyneth Paltrow så lidt ekstra glad og stolt ud, da hun ankom til premieren på sin nye film "Marty Supreme", så er der en ganske særlig forklaring.
Ved sin side havde Hollywood-stjernen nemlig begge sine børn, og ifølge HELLO! er det allerførste gang, at trioen er på den røde løber sammen.
Gwyneth Paltrow har datteren Apple på 21 år og sønnen Moses på 19 år sammen med eksmanden Chris Martin, der er forsanger i bandet Coldplay.


Sønnen Moses Martin er gået i sin berømte fars musikalske fodspor og spiller i bandet People I’ve Met, samtidig med at han studerer på Brown University.
Også datteren Apple Martin er i gang med en uddannelse. Hun læser nemlig på Vanderbilt University – og ved siden af studierne har hun både udgivet musik og været model.
En sjov detalje er, at dén kjole, som Apple Martin bar til "Marty Supreme"-premieren, også tidligere har vakt opsigt på den røde løber.
Gwyneth Paltrow har nemlig også båret den sorte Calvin Klein-kjole til en filmpremiere – tilbage i 1996!

