Annonce
25. dec. 2025
Af Maria Hoang

Den 3. februar starter et 24 dage langt mareridt for det norske kongehus: Her er deres plan

Kronprins Haakon, Marius Borg Høiby og kronprinsesse Mette-Marit.
Kronprins Haakon, Marius Borg Høiby og kronprinsesse Mette-Marit.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Annonce
ÅRET I KONGEHUSET - NORGE - SEPTEMBER 2025: Marius Borg Høiby, kronprinsesse Mette-Marits søn, blev anholdt i sommeren 2024, tiltalt i sommeren 2025, og i februar 2026 skal han for retten, hvor han er tiltalt for 32 lovovertrædelser.

En mørk sky, der i flere år har hængt over det norske kongehus, kulminerer den 3. februar 2026 i noget af et stormvejr.

Her begynder retssagen mod Marius Borg Høiby nemlig. Den 28-årige kronprinsessesøn er tiltalt for i alt 32 forhold, herunder fire tilfælde af voldtægt, og risikerer op til 10 års fængsel.

Ifølge norsk SE og HØR vil 24 norske medier dække sagen, ligesom 17 udenlandske medier også har meldt deres ankomst, så sagen kommer ud tvivl til at trække overskrifter i både ind- og udland.

Det er ikke meget, de norske kongehusmedlemmer har ville udtale sig om sagen.

– Det er selvfølgelig tungt og trist, at en, vi elsker, er stødt på det her. Men nu skal vi lade retssystemet fungere, som det skal, udtalte kong Harald i slutningen af 2024 i programmet "Året med Kongehuset".

– Vi som familie og som forældre har været optagede af, at Marius skal få hjælp og har arbejdet længe på, at han kunne komme et sted hen, hvor kan kunne få mere hjælp. Det er noget, vi prioriterer højt. Så må det ske inden for rammerne, som retsapparatet videre sætter, udtalte kronprins Haakon i efteråret 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-18/20250611-171130-5-5328x3805ma.jpg
Kronprinsesse Mette-Marits søn erkender sig skyldig i blandt andet trusler og grov vold, men nægter sig skyldig i voldtægt.
Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

Seks uger i retten

Den 3. februar og seks uger frem kommer sagen så til at udfolde sig i retten.

Annonce

Kronprins Haakon har tidligere fortalt, hvordan han og de andre kongehusmedlemmer vil agere i den vanskelige periode.

I september fortalte han, at de "sandsynligvis" vil fortsætte med deres officielle program, mens retssagen kører.

Mere om: