
Du skal kigge godt efter: Disse private billeder har prins Joachim og prinsesse Marie stående

Det var en dejlig overraskelse, da prins Joachim og prinsesse Marie sammen med deres børn torsdag sendte en julehilsen hjemme fra Washington D.C., som kongehuset delte på deres sociale medier.
På billederne ses prinseparret i afslappet stil julehygge med familiens bichon frisé Cerise og børnene grev Henrik, 16, og komtesse Athena, 13.
Prins Joachim og prinsesse Marie sender julehilsen
Dejlige minder
På et af billederne ser man bag prins Joachim familiens boghylde, hvor der kan anes forskellige portrætter og motiver.

Et af billederne viser en serie sort-hvide portrætter af prins Joachim, der blev fotograferet af Steen Brogaard i anledning af sin 50-års fødselsdag i 2019.

Mor-søn portræt
På anden øverste hylde står det sødeste billede af en storsmilende prinsesse Marie, der holder en syv måneder gammel grev Henrik tæt ind til sig.
Det er taget i forbindelse med et stort interview med det franske magasin Point de Vue, som prins Henriks bror Etienne de Monpezat dengang stod for.
Reportagen blev lavet på Schackenborg, hvor prinsefamilien på det tidspunkt boede, og blev bragt i BILLED-BLADET i januar 2010.

Derudover er der i boghylden også stillet et elegant portræt af prinsesse Marie frem.