Annonce
23. dec. 2025
Af Maria Hoang

Ikke set i knap 10 år: Prinsesse Isabella har igen været i dronning Marys klædeskab

Daværende kronprinsesse Mary til Danmarks Indsamling i februar 2016 og prinsesse Isabella til kongehusets julearrangement i december 2025.
Daværende kronprinsesse Mary til Danmarks Indsamling i februar 2016 og prinsesse Isabella til kongehusets julearrangement i december 2025.
Foto: Lars H. Laursen, Kongehuset
Annonce
Til julearrangement på Christiansborg Slot viste prinsesse Isabella igen, at hun kan finde guld i sin mors garderobe.

Det er set talrige gange, og da kongehuset i sidste uge inviterede til julearrangement for kongehusets ansatte og nære samarbejdspartnere på Christiansborg Slot, skete det igen.

18-årige prinsesse Isabella havde nemlig igen lånt tøj af sin mor, da hun skulle sammensætte sit festlige julelook.

Kongeparrets ældste datter var elegant klædt i en bærfarvet blazer med en sort blondebluse under.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-22/DSC02360.jpg
Prinsesse Isabella til julearrangement for ansatte og nære samarbejdspartnere i Riddersalen på Christiansborg Slot.
Foto: Kongehuset

Ifølge UFO No More er den sorte blondebluse fra danske Heartmade, og den tilhører dronning Mary, der for første gang bar toppen i november 2015.

Den sorte blondesag kan altså fejre 10-års jubilæum i Marys klædeskab, men er så tidløst i sit design, at den altså også fungerer på prinsesse Isabella i 2025.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-22/BB-83145.jpg
Sidst, Mary blev fotograferet i blusen, var i februar 2016.
Foto: Lars H. Laursen

Mere om: