
Rebecca Laudrup deler sødeste fotos: Henter juletræ med døtrene

“Så blev det jul”, konstaterer Rebecca Retz Svejborg-Laudrup, datter af Michael og Siw Laudrup, efter familien har været på tur i Hornbæk og fået hentet årets juletræ.
Med på turen var hele ”familie-banden”, som Rebecca kalder dem på Instagram, hvor hun deler en række søde billeder fra juletræs-turen.

På billederne kan man se Rebeccas far Michael, samt Rebeccas mand, Frederik Svejborg.
Rebecca selv er naturligvis også med på billederne – og i armene har hun sin og Frederiks yngste Mollie Eva, der blev født i maj sidste år, mens storesøster Ellen, der er fra 2020, går ved siden af.

Det store juletræ, der bliver valgt, køres hjem på trailer trukket af en ATV – og der er også billede af træet, efter det er blevet smukt pyntet.
Se de dejlige billeder på Rebecca Retz Svejborg-Laudrups Instagramprofil.