
Går lige i hjertet: Kate og Charlotte i vidunderligt mor-datter-øjeblik

Prinsesse Kate havde selskab af alle sine tre børn, da hun den 5. december var vært for den årlige julegudstjeneste "Together at Christmas" i Westminster Abbey.
Arrangementet blev filmet, og i går aftes kunne briterne så nyde julegudstjenesten i fjernsynet.
Og her fik de sig en glædelig overraskelse.

Julegudstjenesten blev nemlig åbnet med et vidunderligt mor-datter-øjeblik, da prinsesse Kate og prinsesse Charlotte sammen spillede på klaver.
Det skønne øjeblik foregik dog ikke i Westminster Abbey, men var blevet filmet forinden på Windsor Castle.
Deler samme interesse
Nummeret, de spillede, var "Holm Sound" af Erland Cooper, og ifølge Hello Magazine var komponisten personligt blevet inviteret til Windsor Castle for at overvære mor og datter fremføre nummeret.
At både prinsesse Kate og prinsesse Charlotte kan begå sig på klaveret er ingen hemmelighed.

Kate har således spillet det, siden hun var 10 år gammel, mens hun for over fire år siden afslørede, at datteren også spiller.
Prins William og prinsesse Kate har efterfølgende delt et klip af mor-datter-øjeblikket - og man må sige, at det går lige i hjertet!