
Lykkelig Sarah Grünewald afslører dejligt nyt: Det sker i 2026

41-årige Sarah Grünewald har meget at glæde sig til i det nye år.
Og det gælder både på privatfronten og arbejdsfronten.
Da BILLED-BLADET mødte tv-værten til Søren Le Schmidts vintermodeshow i december afslørede hun nemlig, hvad hun ser frem til i 2026.
- Jeg tager ud og rejser en måned med min søn Luis, hvor vi skal til Asien, lød det med et smil fra Sarah Grünewald.

Tilbage på tv
Hun løftede også sløret for nogle nye tv-projekter i det nye år.

- Og så skal jeg arbejde. Jeg har virkelig mange gode tv-jobs forude, som jeg glæder mig til at lave, og som jeg brænder for, fortalte en lykkelig og forventningsfuld Sarah Grünewald og tilføjede:
- I det ene program, hvor jeg er vært, tages der fat i et tabu. Det ligger mig meget på hjerte og er et vigtigt program.
Præcis, hvad det er for nogle tv-programmer, hun medvirker i, må vi vente og se.
