
Michael Olesen måtte drikke mod til sig, da han stillede kæresten spørgsmålet

Når Michael Olesen ser tilbage på året, der er gået, er han slet ikke i tvivl om, hvad der har været hans private højdepunkt.
Og det omhandler naturligvis hans dejlige kæreste Heidi Frikke.
- Det største har været, at vi har fundet sammen i år, fortalte Michael Olesen, da BILLED-BLADET mødte ham til TV 2-showet ”De største øjeblikke”, og tilføjede med et smil:
- Det var i januar, vi besluttede, at vi skulle være kærester.

Det viser sig dog, at det i virkeligheden var 43-årige Michael Olesen, som tog beslutningen om, at de officielt skulle være et par.
- Ja, det besluttede jeg! Jeg spurgte Heidi, om hun ville være kærester, da jeg havde fået lidt at drikke og havde drukket mod til mig, lød det med et grin fra Michael Olesen, som sendte kæresten Heidi Frikke et kærligt blik.

Nytår i Jylland
Parret skal naturligvis også holde nytår sammen.
- Det holder vi sammen i Esbjerg. Jeg elskede engang at fyre krudt af, men nu læner jeg mig lidt mere tilbage og ser på det. Og jeg har ikke min søn til nytår, forklarede Michael Olesen.
