
Mens kong Frederik holder sin nytårstale: Hun står i det tilstødende lokale

Danskerne sidder klar på årets sidste aften, hvor kong Frederik holder sin nytårstale.
Det er dog ikke alle, som sidder i sofaen foran fjernsynet – klar med kanapeer og et glas til at skåle med. En håndfuld særligt udvalgte har nemlig fået en prominent plads i det tilstødende lokale til kongens nytårsgemak.
En af dem er Nina Munch-Perrin. Hun er kommunikationschef i Kongehuset, og kort inden nytårstalen besøgte hun TV 2’s studie, hvor hun til blandt andre Natasja Crone og Rasmus Staghøj kunne afsløre, at hun er tæt på kongen under talen.
Hvis navnet synes bekendt, så er det fordi, Nina Munch-Perrin tidligere har gjort sig som fast nyhedsvært på DR.

Hun tiltrådte stillingen som kongehuset kommunikationschef den 1. februar 2025, hvor hun overtog efter Lene Balleby.
Det er anden gang, at kong Frederik holder nytårstale.

