Annonce
31. dec. 2025
Af Sofie Nymand

Kongeparrets børn i kagedyst for rullende kameraer: Nu afslører kommunikationschef detalje

Prins Vincent, kronprins Christian, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine
Prins Vincent, kronprins Christian, prinsesse Isabella og prinsesse Josephine
Foto: Kongehuset ©
Annonce
Kongehusets kommunikationschef afslører nu detaljer bagom kongefamiliens videoer på sociale medier. Det gør hun i forbindelse med, at en video med kongeparrets fire børn er blevet særlig populær.

December har budt på flere kongelige øjeblikke – især på kongehusets egne sociale medier, hvor kongefamilien har talt ned til jul med videoer og billeder.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv?

Nu deler kongehusets kommunikationschef Nina Munch-Perrin en detalje bagom kongefamiliens videoer. Det gør hun overfor TV 2 i forbindelse med, at samtalen falder på et øjeblik med kongeparrets fire børn.

En af de videoer, som har skabt mest opmærksomhed, er nemlig en med kronprins Christian, prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent, som dyster i at pynte det flotteste peberkagehus.

Søskendeflokken delte sig op i to, hvor kronprins Christian og prins Vincent konkurrerede mod deres søstre, og så gik det løs i peberkagepyntningen.

Ifølge kommunikationschefen var det de fire søskendes egen idé, ligesom det hele udfoldede sig helt naturligt.

Annonce

– Der er ikke nogen, der instruerer, det her one takes, det er alle de videoer, jeg har været med til at lave, og så bliver de redigeret bagefter, afslører Nina Munch-Perrin.

Det var derfor heller ikke planlagt, da de to brødre valgte at snyde prinsesse Isabella og prinsesse Josephine ved at have et færdigbygget peberkagehus klar.

Mere om: