
Sophie Hæstorp Andersen i glimtende petrolblå: Dramatisk kappe stjal opmærksomheden

De store rober kommer virkelig til sin ret på årets første dag, hvor kong Frederik og dronning Mary var værter for nytårstaffel og -kur.
Gæsterne var repræsentanter fra det officielle Danmark.

Sophie Hæstorp Andersen var med på gæstelisten i form af sit hverv som socialminister.
Hun havde fået syet en splinterny kjole til lejligheden.
Det røbede hun på BILLED-BLADETs livesending fra dagen.
Her kunne Danmarks socialminister forklaret, at den er fra den danske virksomhed Thi Thao, der hører hjemme i København.
Hun kunne ligeledes afsløre, at kjolen faktisk er syet af en ukrainsk flygtning, som er i systuen hos designeren.
Kjolen er i en kraftig petrolblå, hvor skørtet er velour.
Overdelen er en lidt lysere blågrøn farve, og så er den besat med et væld af pailletter og sten, der matcher.
Kjolen bliver overskygget en smule af dets dramatiske kappe i samme velour som kjolens skørt.

Kappen sidder til om skuldrene på socialministeren og falder tungt ned omkring hende.
Hun havde et par hængende øreringe på til looket.
- Øreringene er nogle, som min mor gav mig. Min mor, som jeg jo mistede sidste år. Hun gav mig dem, og de er fra Italien, fortalte Sophie Hæstorp Andersen til BILLED-BLADET.
Sophie Hæstorp Andersen havde også fået sat håret, og hun gav udtryk for, at hun havde udnyttet sine egne naturlige krøller, som dog lige var blevet bobbet endnu mere op.
Socialministeren forklarede også om en symbolik, hun synes var en del af kjolen.


Hør hende fortælle om sit nytårslook i videoen øverst i artiklen.