Annonce
4. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

Tina Müller drømte om noget anderledes, men… Den var jeg ikke helt klar på

Tina Müller var for tiende gang vært for DR's årlige sportsshow.
Tina Müller var for tiende gang vært for DR's årlige sportsshow.
Foto: Gregers Overvad
Annonce
Tina Müller og Josefine Høgh sprang ud som dansere ved ”Sport 2025” lørdag aften.

Lørdag aften løb ”Sport 2025” af stablen, og ligesom de seneste mange år var det Tina Müller og Josefine Høgh, der stod i spidsen for showet.

Faktisk kunne Tina Müller denne gang markere sit 10-års jubilæum som vært på det årligt tilbagevendende sportsshow.

- Det er vanvittigt at sige, man har gjort det 10 gange og stadig elsker det afsindigt meget, sagde Tina Müller efter et veloverstået show.

Det hele begyndte med et danseshow ført an af de to værter, der samtidig mimede til musikken. Det var noget anderledes, end det plejer at være, hvilket Tina Müller også havde efterspurgt – men at hun på den måde skulle springe ud som performer i bedste sendetid, havde hun ikke lige forudset.

Tina Müller indledte "Sport 2025" med lidt af en optræden.
Tina Müller indledte "Sport 2025" med lidt af en optræden.
Foto: Lars Møller/DR
🎁 Giv BILLED-BLADET som gave

- Den var jeg ikke helt klar på, sagde hun om sin umiddelbare reaktion på den ide.

Annonce

- Men vi havde selv bedt om, om ikke vi skulle prøve noget lidt anderledes i år. Det sagde vores showredaktion ja til. Så må vi se, om det kan bære eller briste, og det har været en superfed udfordring. Jeg er en gammel ræv, så jeg har brug for lige at ryste posen og mærke, man lever. Det kunne jeg godt mærke, da jeg stod derude, kan jeg afsløre, sagde Tina Müller, der mildest talt var nervøs, inden showet skulle i gang.

Annonce

Ikke desto mindre har hun masser af mod på at vende tilbage igen næste år – også gerne de næste 10 år.

- Ja, lad os bare det. Vi må se, om I kan holde mig ud så længe, grinede hun.

Mere om: