Annonce
4. jan. 2026
Af: Majken Munk

Dronning Silvias far spærrede øjnene op: Opdagede hendes romance med Carl Gustaf et pudsigt sted

Dronning Silvias far opdagede hendes kongelige romance et pudsigt sted
Dronning Silvias far opdagede hendes kongelige romance et pudsigt sted
Foto: Hanne Juul
Annonce
I et tv-program afslører dronning Silvia, hvordan hendes far fandt ud af, at hun havde en romance med den svenske konge.

Dronning Silvia har medvirket i det svenske tv-program ”Året var 1976”.

🎁 Giv BILLED-BLADET som gave

Det år var nemlig skelsættende for hende, da det var der, hun giftede sig med den svenske kong Carl Gustaf.

Men ifølge Svensk Damtidning røber hun i programmet, hvordan hendes far opdagede romancen.

Silvia, der dengang havde efternavnet Sommerlath, mødte kong Carl Gustaf i 1972, hvor han var i München for at overvære OL.

I begyndelsen skulle deres romance holdes ude af rampelyset, men med tiden begyndte rygterne om deres forhold at florere.

Faktisk blev der til tider skrevet en del artikler om romancen mellem dem. Dog uden de blev bekræftet.

I SVT-programmet forklarer dronning Silvia, der er af tysk-brasiliansk afstamning, at det faktisk var den måde, hendes egen far Walther fandt ud af romancen på.

Annonce

Nemlig i en reportage om dem i et tysk medie.

- Min far var meget engageret i et svensk foretagende og havde mange svenske venner. Så Sverige var altid med os. Jeg havde ikke fortalt noget som helst, og de læste jo aviser, fortæller hun i programmet og fortsætter:

- Så spurgte min far for sjov: ”Er det sandt?” Så svarede jeg: ”Ja”. ”En vældig sympatisk herre”, sagde han så.

Annonce

Den 12. marts 1976 kom nyheden om Silvia og kong Carl Gustafs forlovelse ud.

Parret blev knap tre måneder senere gift i Storkyrkan i Stockholm.

Dermed kan kong Carl Gustaf og dronning Silvia til juni fejre deres 50-års bryllupsdag.

Mere om: