
Læs også
Efter prinsesse Catherines stylist sagde op: Insider afslører, hvem der styrer garderoben nu

Den 9. januar er en ganske særlig dato i det britiske kongehus.
Her har prinsesse Kate nemlig fødselsdag, og i dag fylder hun 44 år.
Både herhjemme i Danmark og i udlandet markeres de kongelige fødselsdage normalvis med et portræt på Instagram.

Det var derfor også forventet, at prins William og prinsesse Kates nyeste opslag på Instagram ville være et fødselsdagsportræt, men det er ikke tilfældet.
Prinsesse Kate har derimod overrasket ved at dele et klip fra den naturserie, hun flere gange har delt klip fra.

I klippet fortæller hun om betydningen af naturen, mens man ser hende vandre rundt i den.
Tiden må vise, om der senere på dagen kommer et mere klassisk fødselsdagsopslag fra parret med et nyt portrætbillede.