
Amalie fra Gift ved første blik og Flemming Møldrup slår pjalterne sammen

Amalie Klæstrup er i den grad blevet et kendt ansigt herhjemme, efter hun i efteråret medvirkede i "Gift ved første blik", hvor hun fandt kærligheden i Otto Olrik.
Siden da har parret været på flere røde løbere sammen, men for tiden må hun dog undvære Otto.


Amalie er nemlig rejst til udlandet, men hun er ikke det eneste kendte ansigt, der er afsted.
Han er også med
Sammen med Danmarks Indsamling er hun taget til det nordlige Irak, hvor de skal besøge to syriske flygtningelejre og møde nogle af de børn, der bor der. Det fortæller hun i en række stories på Instagram.
Her afslører hun samtidig, at de er et lille hold, der er med på turen - heriblandt et særdeles kendt ansigt.
Flemming Møldrup, som mange nok kender fra hans mange år som ekspert i "Kender du typen", er nemlig også med.

På et af Amalie Klæstrups billeder ser man Flemming Møldrup tage et billede af hende sammen med en meget stærk ost.
På turen skal der laves optagelser, som vil blive vist til det store indsamlingsshow den 31. januar.
