Annonce
13. jan. 2026
Af: Josephine Sjelhøj

Overraskede i luksuriøst outfit, efter hun ankom i et HELT andet look: Dronning Maxima byttede læderstiletterne ud

Dronning Maxima.
Dronning Maxima.
Foto: MEGA
Annonce
Hollands dronning Maxima havde tænkt på alle detaljerne, da hun deltog i den årlige nytårsreception.

Mandag var kong Willem-Alexander og dronning Maxima værter for den traditionsrige nytårsreception på det kongelige slot i Amsterdam.

Her havde de besøg af flere hundrede gæster fra politik, offentlig administration og forskellige sektorer samt specifikke gæster fra kunst og kultur. Det afslører det hollandske kongehus på Instagram.

Sådan så dronning Maxima ud, da hun og kong Willem-Alexander ankom til slottet inden nytårsreceptionen.
Sådan så dronning Maxima ud, da hun og kong Willem-Alexander ankom til slottet inden nytårsreceptionen.
Foto: MEGA

Blandt de kongelige gæster var også prinsesse Beatrix og prinsesse Margriet med sin mand, Pieter van Vollenhoven.

Dronning Maxima ankom til slottet i en vinrød cashmerefrakke fra Max Mara og et par matchende læderstiletter fra Gianvito Rossi. Under frakken bar hun et par bordeaux bukser.

Det var dog ikke det look, de mange gæster kunne nyde synet af, da dronningen tog imod dem kort tid efter. Her var det gennemførte røde look skiftet ud, så hun i stedet bar lyseblåt fra top til tå.

Annonce
Køb abonnement på BILLED-BLADET

54-årige Maxima bar en satinnederdel fra favoritdesigneren Natan Couture samt en skjorte i samme farve. Det skriver den royale modeblog UFO No More.

Dronning Maxima havde desuden skiftet læderskoene ud med et par andre stiletter i samme model. Denne gang i lyseblå ruskind.

Dronningen var ikke den eneste, der klædte om inden receptionen. Ved ankomsten bar kong Willem-Alexander et rødt slips, der matchede hustruens look, og ved festen senere var det også skiftet ud med et lyseblåt.

Mere om: