
Efter 40 års tro tjeneste: Vlado Lentz modtager kongeligt hæderstegn

I efterhånden mange år har Vlado Lentz været fast inventar, når Kanal 5 har sendt ”Politijagt”, og tv-personligheden har da også en lang karriere i politiet bag sig.
Faktisk kan han fejre 40-års jubilæum, og i den anledning har han modtaget flot hæder.

Det afslører Vlado Lentz i en story på Instagram, hvor han har delt et billede af det brev, han har modtaget.
Her fremgår det, at han er blevet tildelt ’det af Hans Majestæt Kongen under den 18. juni 1959 indstiftede hæderstegn for god tjeneste i politiet med ret til at bære tegnet. Hæderstegnet tildeles for 40 års tjeneste’, står der i brevet, som Vlado Lentz har delt med sine følgere.
Hæderstegn er gennem mange ud blevet uddelt til danskere, der har udmærket sig inden for en række forskellige erhverv - herunder også politiet.
