Annonce
15. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

TV 2 har skiftet fokus i Årgang 20: Derfor fylder forældre og søskende så meget

Daniel og Maria med børnene Louis og Asta
Daniel og Maria med børnene Louie og Asta
Foto: Martin Høien
Annonce
I "Årgang 20" følger man de børn, der er født i 2020, men deres forældre og søskende fylder også meget i programmet.

”Årgang 20” er tilbage på tv, og igen kan man følge med i, hvordan det forgangne år er forløbet for de medvirkende familier.

Ligesom i ”Årgang 0” var præmissen fra start, at man følger det barn, der er født i 2000 eller 2020, men som flere seere har bemærket, er det ikke kun barnet med det særlige fødselsår, der er i centrum i programmerne.

For eksempel ser man i afsnit to af årets sæson en hel del til Malthe, der sammen med sin far begiver sig ud på en 100 km lang cykeltur for at samle penge ind. I sæsonpremieren var der også en del fokus på Asta, da hun skulle have sine første briller.

I sidste sæson valgte man at justere fokus, fortæller TV 2’s redaktør på programmet, Nikolaj Daugberg, til BILLED-BLADET.

- Det er fortsat vigtigt, at børnene i ”Årgang 20” har en stemme, og at det ikke alene bliver de voksnes fortælling. Men vi ønsker ikke unødigt fokus på et enkelt barn. ”Årgang 20” handler i kernen om nogle familier, der på forskellige måder løser den samme opgave - nemlig at være børnefamilie. Derfor er det oplagt at justere præmissen i forhold til seriens faktiske indhold, hvor et enkelt familiemedlem ikke fremhæves på bekostning af andre, forklarer redaktøren og tilføjer:

Annonce
Abonnement på BILLED-BLADET

- Når det kommer til stykket, er det mest af alt en redaktionel ændring, der nok ikke vil være tydelig for seerne.

”Årgang 20” kan ses hver torsdag på TV 2 og TV 2 Play.

Mere om: