Annonce
15. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

Lisbeth Fabricius om børnenes reaktion på skilsmissen: Man tør næsten ikke sige det højt

Lisbeth med sine tre børn: Filippa, Theodor og Ayasofia.
Lisbeth med sine tre børn: Filippa, Theodor og Ayasofia.
Foto: Søren Jul Lamberth
Annonce
Det er nu halvandet år, siden Lisbeth og Christian fra "Årgang 20" blev skilt. Børnene Filippa, Theodor og Ayasofia bor på skift hos forældrene i Helsingør.

Gennem fem sæsoner kunne man følge Lisbeth, Christian og deres tre børn i ”Årgang 20”, men efter skilsmissen for halvandet år siden, valgte familien fra Nordsjælland at trække sig fra programmet.

Meget er sket, siden den store beslutning blev taget, og i dag bor både Lisbeth og Christian i Helsingør, og så har de børnene hos sig på skift. Deres hverdag har ændret sig markant siden skilsmissen, men børnene har taget det hele rigtig pænt.

Børnene har det godt

- Det vilde er, at der ikke har været nogen reaktion fra dem. Man tør næsten ikke sige det højt, men de trives rigtig godt og er glade og kan mærke, at Christian og jeg er gladere. Jeg tror, at vores gode kommunikation og samarbejde gør vanvittigt meget, fortæller Lisbeth Fabricius til BILLED-BLADET.

Efter skilsmissen boede forældrene til at begynde med på skift i villaen i Ålsgårde, og den anden halvdel af tiden boede Lisbeth i Vordingborg. I sommer blev familiens gamle hjem endelig solgt, og hun flyttede i rækkehus i Helsingør.

Abonnement på BILLED-BLADET

- Han får børnene hver anden fredag til tirsdag, og så har han dem hver mandag i de uger, hvor jeg har dem 10 dage, forklarer Lisbeth om sin og eksmandens deling af børnene.

Annonce

- Det fungerer rigtig godt. De dage hvor jeg har dem, sørger vi for at ses, så der ikke går for lang tid, hvor han ikke ser børnene, forklarer Lisbeth, der med jævne mellemrum får besøg af Christian til aftensmad, ligesom det tidligere par også fejrede jul sammen.

Mere om: