
Kongehus afslører: Kong Harald og dronning Sonja gør det for første gang i 12 år

Det er ingen hemmelighed, at den norske kongefamilie er meget begejstret for sport.
Sidste år var medlemmer af kongefamilien således til stede under alt fra skiskydning til håndbold og fodbold.
Og de ser ud til at fortsætte den stil i 2026.

Her til eftermiddag er det norske kongehus' kalender således blevet opdateret, så det nu fremgår, at kong Harald og dronning Sonja til februar rejser til Milano for at overvære discipliner ved vinter-OL.
Og det er ganske bemærkelsesværdigt. Kongeparret har nemlig ikke været at finde ved vinter-OL siden 2014, der foregik i Sotji. Det skriver norsk Se & Hør.
De er ikke de eneste
I 2016, 2018, 2021 og 2024 var kongehuset repræsenteret ved kronprins Haakon, mens der på grund af coronaepidemien ikke var nogen til stede ved vinter-OL i 2022.
Men Harald og Sonjas tilstedeværelse betyder ikke, at kronprins Haakon bliver hjemme.
For mens kongeparret skal overvære skjøjteløb den 7.-9. februar, vil Haakon være at finde i Milano fra den 14.-16. februar, hvor han skal overvære langrend, skihop, freeskiing og alpint skiløb.
Dermed får de norske deltagere altså i den grad kongelig opbakning under vinter-OL.
