Annonce
19. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen, Majken Munk

Ida er ny bejler i Kærlighed hvor kragerne vender: Storesøsteren er også kendt fra tv

Ida er en af bejlerne i den nye sæson af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Ida er en af bejlerne i den nye sæson af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Anders Brohus/TV 2
Annonce
Nogle synes måske, Ida fra "Kærlighed hvor kragerne vender" virker bekendt. Det er måske, fordi hun ligner sin storesøster, der tidligere har medvirket i programmet.

”Kærlighed hvor kragerne vender” er tilbage på TV 2, og et nyt hold kvinder er rejst på landet i håb om at finde kærligheden.

Denne gang har optagelserne fundet sted på Djursland, hvor Christian, Brian, Samuel og Marcus savner en at dele livet med.

Som altid begynder programmet med en masse speeddates, og særligt den ene af årets bejlere havde forinden god mulighed for at få et godt råd.

25-årige Ida har nemlig en særdeles kendt søster, der medvirkede i selvsamme program for et par år siden.

Det er ikke svært at se, at hun er søster til Emilie, der deltog i sæson fem, hvor hun faldt for Anders. Det var gensidigt, og siden optagelserne er parret blevet forældre til sønnen Oscar.

Emilie og Anders mødte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender". I dag er de forældre til lille Oscar på syv måneder.
Emilie og Anders mødte hinanden i "Kærlighed hvor kragerne vender". I dag er de forældre til lille Oscar på syv måneder.
Foto: Jesper Sunesen
Abonnement på BILLED-BLADET

I sæsonpremieren af ”Kærlighed hvor kragerne vender” vender Anders og Emilie for en kort stund tilbage i programmet – i hvert fald deres stemmer, for Ida ringer hjem for at give en status på, hvordan det går på Djursland.

Man kan se mere til Ida og resten af bejlerne i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, der sendes hver mandag på TV 2.

Mere om: