Annonce
19. jan. 2026
Af: Pelle Rigtrup

Da tårerne løb ned ad dronning Sofias kinder, tog prinsesse Leonor sin farmor i hånden

Prinsesse Leonor trøstede sin farmor, dronning Sofia, da sidstnævntes søster, prinsesse Irene, i dag blev begravet.
Prinsesse Leonor trøstede sin farmor, dronning Sofia, da sidstnævntes søster, prinsesse Irene, i dag blev begravet.
Foto: Nikolas Kominis / Studio Kominis
Annonce
20-årige prinsesse Leonor var klar med en trøstende hånd, da hendes farmor, dronning Sofia, ikke kunne holde tårerne tilbage under prinsesse Irenes begravelse.

I torsdags måtte dronning Sofia tage afsked med sin søster, prinsesse Irene, der sov stille ind i en alder af 83 år.

De to søstre havde både i barndommen og voksenlivet et særdeles tæt forhold, og de seneste mange år boede de begge på Zarzuela-paladset i Madrid.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Deres tætte forhold blev også tydeligt, da der i dag blev sagt et sidste farvel til prinsesse Irene i Metropolis-katedralen i Athen.

Allerede ved ankomsten var dronning Sofia tydeligt berørt, og da ceremonien begyndte i kirken, kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

Fakta

Hvem var prinsesse Irene?

Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev født den 11. maj 1942 i Cape Town, Sydafrika. Hun var datter af kong Paul af Grækenland og Frederikke af Hannover, og derfor lillesøster til dronning Sofia og kong Konstantin.

Mens hendes storesøster og storebror voksede op og blev henholdsvis dronning af Spanien - gennem Sofias ægteskab med Juan Carlos - og konge af Grækenland, levede prinsesse Irene et mere privat liv.

I barndommen havde prinsesse Irene en stor kærlighed til musik og i en periode var hun professionel koncertpianist. Hun var elev af pianisten Gina Bachauer. I 1969 optrådte hun i Storbritannien ved Royal Festival Hall, hvor hun modtog et tre minutter langt stående bifald. Kong Konstantin, den daværende prins Charles og prinsesse Anne var blandt de mange tilskuere.

Irene boede i mange år på Zarzuela-paladset i Madrid, så hun kunne være tæt på sin storesøster. I 2018 fik hun spansk statsborgerskab.

Prinsessen var ikke gift og havde heller ikke børn, men hele livet var hun været omgivet af sine søskende, nevøer og niecer, som hun havde et nært forhold til. Dronning Sofias datter, Cristina, har blandt andet opkaldt sin egen datter efter Irene.

Prinsesse Irene modtog Elefantordenen den 11. september 1964. Det skete en uge før kong Konstantin og dronning Anne-Maries bryllup.

billeder fra kirken kan man se hende tørre tårerne væk med et lommetørklæde, men heldigvis var hun ikke alene i sorgen.

Annonce

Som man kan se på billedet herunder, sad hendes 20-årige barnebarn prinsesse Leonor klar med en trøstende hånd til sin farmor.

Prinsesse Leonor var klar med en trøstende hånd til sin farmor, dronning Sofia, da der i dag blev taget afsked med prinsesse Irene.
Prinsesse Leonor var klar med en trøstende hånd til sin farmor, dronning Sofia, da der i dag blev taget afsked med prinsesse Irene.
Foto: Nikolas Kominis / Studio Kominis

Et rørende øjeblik, som vidner om det stærke bånd, der er mellem dronning Sofia og hendes børnebørn.

Mere om: