
Hjerteskærende scener: Dronning Sofia sagde det sidste farvel til lillesøsteren
Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev mandag begravet fra Mitropolis-katedralen i Athen ved en bevægende ceremoni, hvor dronning Sofia og dronning Anne-Marie tog afsked med deres søster og svigerinde.
Efter ceremonien i Athen blev prinsesse Irenes kiste kørt ud til familiegravstedet ved slottet Tatoi, hvor også hendes storebror, kong Konstantin, og forældre, kong Paul 1. og dronning Frederikke, ligger begravet.
Familien har efter begravelsen delt en video, hvor man kan se familiens farvel i kapellet. De rørende scener viser også, at de kongelige familiemedlemmer fulgte kisten ud til gravstedet.
Her støttede dronning Sofia sig til Anne-Marie, og ude ved gravstedet blev det græske flag, der lå ovenpå kisten, foldet sammen og givet til prinsesse Irenes storesøster, der på hjerteskærende vis knugede sig til det.
Se den bevægende video øverst i artiklen.


