Annonce
27. jan. 2026
Af: Lærke Valentin

Nicolai From står på egne ben i Spillet: Ønskede at miste kontrollen

Nicolai From har skabt flere gode relationer i "Spillet."
Nicolai From har skabt flere gode relationer i "Spillet."
Foto: Gregers Overvad
Annonce
TikTok-stjernen plejer at have en makker ved sin side, men i "Spillet" skulle han pludselig klare de tilspidsede situationer alene.

Med bind for øjnene blev han placeret i et hus fyldt med fremmede mennesker.

I "Spillet" havde Nicolai From ingen venner eller aftaler på forhånd, og det var noget, han lige skulle vænne sig til.

Den unge TikTok-stjerne er kendt fra de sociale medier, hvor han skaber videoer med spas og gøgl - og det sker næsten altid sammen med mindst én af hans gode venner.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Han er dermed vant til at have en makker ved sin side, og det var derfor noget af et spring at tage, da han sagde ja til at medvirke i "Spillet."

Det var dog en udfordring, som han var klar på at tage op.

- Jeg har altid en partner at sparre med, men her kunne jeg prøve at presse mig selv og miste kontrollen alene, fortæller han til BILLED-BLADET.

Den unge Tiktok'er vidste da også godt, at det var en stor mulighed at få, og han var derfor hurtig til at takke ja til tilbuddet.

Et nyt publikum

I tiden op til optagelserne blev han da også mere og mere nervøs for at skulle deltage i tv-optagelserne til trods for, at hans videoer normalt når ud til mange tusinder.

Annonce

For at medvirke i et TV 2-program var helt klar et skridt i den rigtige retning.

- Det er ret stort at gå fra at lave TikTok til pludselig at være med i et program på TV 2. Nu kan mine forældre se mig på TV2, og det er jo helt vildt.

Nicolai From havde set sæson 1 af programmet, og var fascineret af, hvor mentalt pressede spillerne blev, og ville gerne opleve det selv.

Derfor er han nu aktuel i "Spillet," som udkommer hver tirsdag-torsdag på TV 2 Echo.

Mere om: