Annonce

Nikolaj Jacobsen efter EM-nederlag til Portugal: Derfor gik det galt

Nikolaj Jacobsen.
Nikolaj Jacobsen.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Danmark tabte 29-31 til Portugal, og landstræner Nikolaj Jacobsen sætter ord på, hvad der var holdets udfordringer.

Tirsdag aften mødte de danske håndboldherrer Portugal ved EM i Boxen i Herning, og der var spænding til allersidste minut.

Portugal fik nemlig et flot overtag i store dele af anden halvleg, og danskerne måtte til stor frustration se sig slået 29-31, da slutfløjtet lød.

Landstræner Nikolaj Jacobsen satte ord på skuffelsen efter kampen til TV 2.

Her nævnte han blandt andet, at et af de store udfordringer var, at der ikke var styr på defensiven før i slutningen af første halvleg og starten af anden halvleg.

– Så har vi lille momentum, hvor vi laver nogle dumme fejl, sagde Nikolaj Jacobsen og tilføjede, at det er atypisk for det danske landshold med så mange tekniske fejl.

Annonce

– Vi er dårlige til at aflevere under pres og kan heller ikke få gang i vores målmænd, især i anden halvleg.

– Der er mange ting i dag, der ikke er på det niveau det plejer, og vi må erkende, at i dag spiller vi simpelthen ikke godt nok og taber egentlig fuldt fortjent, lød dommen fra Nikolaj Jacobsen.

Nederlaget mod Portugal betyder, at Danmark ikke får nogen point med til mellemrunden.

Håndboldherrerne spiller den næste kamp på torsdag 22. januar, hvor de skal møde Frankrig.

Mere om: